Ferie kræver aktiviteter for de fleste turister uanset nationalitet. Bevares – der er da turister, der blot ønsker at flade ud ved en strand eller på en terrasse et sted. Men flertallet ønsker faktisk et rigt udbud af muligheder omkring sig, når den dyrebare ferie holdes. Og taler vi om ferie i Danmark, er det ekstra vigtigt, at der er en overflod af indendørs aktiviteter grundet det uforudsigelige klima, vi har her i landet.

En gruppe af turister med et eklatant behov for aktiviteter er børnefamilierne – både dem med far, mor og børn og dem, hvor der blot er en far eller en mor. Børn er nogle krævende turister, og deres behov for aktivering og glubende appetit på nye oplevelser har afstedkommet en kraftig udvikling i feriecentre i Danmark de sidste 10 år.

Blandt de mest kendte feriecentre er Danparcs og Lalandia, og sidstnævnte er klart motoren i udviklingen af nye tilbud til de oplevelseshungrende turister fra nær og fjern. Men hvad er det, der gør disse ofet meget store feriecentre så attraktive?

Aktiviteter og sikre omgivelser

Først lidt fakta om det nyeste feriecenter i Danmark: Lalandia Billund indviedes i foråret 2009, og består i første fase af 30.000 m2 bade- og aktivitetscenter og 761 nyopførte privatejede feriehuse til udlejning. Fuldt udbygget vil Lalandia Billund have 50.000 m2 bade- og aktivitetscenter, og 1.500 feriehuse.

lalandia-billund-luftfoto

Vistnok Skandinaviens største vandland – i Billund

Jo flere og mere diversificerede aktiviteter der tilbydes – jo større er chancen for, at ethvert barn i enhver alder vil kunne beskæftiges i dagevis. Og når børnene er beskæftigede, kan de voksne få den tid sammen, som hverdagen ikke tilbyder i fornødent omfang. Sikre omgivelser gør det trygt for selv hønemødre at lade ungerne udfolde sig frit.

En aktiv ferie indebærer også en masse god motion og de vigtige fælles oplevelser mellem børn og voksne. Og netop det aktive adresseres i rigt mål på f.eks. Lalandia. Her er et lille uddrag af, hvad der tilbydes:

Ansigtsmaling Badminton Badestranden Basketball Beachvolley
Boldbaner Boldrum Bollebagning Bolsjekogning Bordtennis
Bowlingcenter Bueskydning Børnediskotek Capella Play Dyrefold
Familiekaraoke Fodbold (indendørs) Fodbold (udendørs) Golf Guldgravning
High Jump Hoppepude Håndbold Indianerlejr Kids in Space
Legepladserne LEGO-rum Little Vegas Lystfiskeri Massage
Minigolf (indendørs) Minigolf (udendørs) Minitennis Monky Tonky Land Monky Tonky Show
Moon Cars Morgenløb Motionscenter Multibane Niels Plys Show
Night Bowling Pool Sanserum Skattejagt Skøjtehal
Solarium Sportsbar Streetbasket Tennis (indendørs) Tennis (udendørs)
Trampolin Vandaerobic

Lad os være enige om, at det kan dække de flestes behov, ikke?

Der kommer senere en anmeldelse af nogle af aktiviteterne og oplevelserne her på stedet.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

No comments yet, be the first!

Leave a reply

Back to top