Min svigerinde, altså min kones søster, har en damefrisørsalon inde i byen. Det fryder jeg mig lidt over, for det betyder, at de ellers ganske store regninger, kvinder normalt må betale for at få ordnet deres hår, ikke rigtigt eksisterer hos os. Gennem årene må det have været mange penge, vi på den konto har sparet.
Men samtidig bruger min svigerinde ret naturligt sin søster til eksperimenter, når hun skal afprøve nye trends indenfor hårmoden. Derfor kan det fra tid til anden hænde, at jeg har lidt svært ved at genkende hende, når vi mødes herhjemme efter arbejdstid sidst på dagen, for det er sommetider med en helt ny frisure, hun kommer hjem efter et besøg hos sin søster.
Jeg må også ofte lægge ører til deres snak om hårmode, for min kone er faktisk temmelig interesseret i sin søster arbejde, og min svigerinde lægger stor vægt på, at hendes salon skal repræsentere masser af innovation, så den altid er med på den nyeste mode.
Men jeg blev nu noget overrasket, da min svigerinde var på besøg forleden dag, og de to søstre sad over et glas rødvin og pludselig begyndte at snakke om Pantone farveskalaen. For det var noget, jeg ved noget om i kraft af mit arbejde på et reklamebureau, hvor farver netop defineres ved hjælp af den skala.
Min svigerinde kunne da også fortælle, at det var en ret ny ting, at man i hendes fag var begyndt at bruge Pantone skalaen som udgangspunkt for farver til håret. Man bruger til gengæld ikke den Pantone skala til at fortælle om tandblegning og de farver, tænder kan have 
Forsikringsselskabet havde behandlet os ret pænt, syntes vi, da vi for noget tid siden var blevet udsat for et indbrud i vores sommerhus. Det skete udenfor sæsonen, så der var meget øde i det område, hvor vores sommerhus ligger. Derfor havde tyvene haft god tid til deres forehavende, og de havde i høj grad udnyttet tiden.
Vores køkken var ganske enkelt ribbet for alt, hvad der ikke var nagelfast. Alle vores Miele hvidevarer var væk, både køleskab og fryser samt den opvaskemaskine, som vi havde købt kun få måneder forinden. Den espressomaskine, som jeg havde fået som gave til mit jubilæum sidste år, var også forsvundet, og det var jeg meget ærgerlig over, for den havde jeg været glad for.
Forsikringsselskabet ( det var fra If Forsikring ) sendte en taksator ud til os, og heldigvis havde vi gemt diverse kvitteringer, så vi kunne dokumentere, hvad det var for fabrikater af de forskellige hvidevarer, der var forsvundet.
Derfor står vi nu med et erstatningsbeløb fra forsikringsselskabet, som vi kan bruge til nye ting i stedet for de stjålne. Det er helt op til os selv, hvad vi vil købe for pengene, så det kan da godt være, at vi satser på nogle andre ting end dem, der blev stjålet.
Hvis vi for eksempel vælger nogle billige hvidevarer, er der næsten penge nok til at forkæle os selv med et nyt fjernsyn til sommerhuset. Det, der er der nu, er så gammelt, at tyvene bare lod det stå, og jeg kunne faktisk godt tænke mig en fladskærm i stedet.
Noget af det mest spændende ved at skulle tre måneder på højskole var på forhånd, hvem jeg mon kom til at dele værelse med. For jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det kan være meget afgørende for mit udbytte – i hvert fald den sociale del – af opholdet på højskolen. Hvis det var en pige, jeg kom godt ud af det med, kunne det give en ekstra dimension til skoleopholdet, og modsat kunne det blive til en pestilens, hvis det var en pige, som jeg absolut ikke harmonerede med.
Jeg havde valgt at finde en højskole med design som hovedfag, for jeg planlægger at tage en uddannelse inden for design, men jeg manglede noget basal viden om emnet, og den viden regnede jeg med at kunne tilegne mig på et højskoleophold.
Min frygt for, hvem jeg kom til at bo sammen med, blev gjort grundigt til skamme. Malene, som jeg i de tre måneder delte værelse med, viste sig at være en ualmindeligt sød pige, meget imødekommende overfor andre og med en helt naturlig tilgang til andre mennesker. Derfor kom vi fint ud af det med hinanden lige fra starten, og nu et halvt års tid efter vores højskoleophold er vi fortsat gode veninder, der har hyppig kontakt med hinanden.
Vi taler tit om, at der nok er opstået mange venskaber på alle landets forskellige højskoler, for man kommer her så tæt på hinanden, at man enten er helt ligeglade med hinanden, eller også bliver man nære venner.
Har du tjekket den lodseddel, vi købte til sommerfesten, spurgte min kone. Det havde jeg ikke, og jeg svarede hende, at det vel også var ligegyldigt, for vi vinder jo aldrig noget. Ja, man ved jo aldrig, sagde hun, jeg har lige siddet og læst om et par, der har været på mange rejser til Hawaii, fordi de er helt bidt af de øer, og så kom jeg i tanker om, at førstepræmien på den lodseddel jo netop var en ferie på Hawaii. Det kunne jeg nu godt tænke mig, sagde min viv.
Jeg tog mig sammen og fandt den to dage gamle avis, hvor vindernumrene fra lotteriet skulle offentliggøres. Og jeg må sige, at jeg gjorde store øjne, for det var faktisk vores lodseddel, der var kommet ud med førstepræmien. Jeg kontrollerede tallene både fire og fem gange, men det var ganske vist: Vi havde vundet.
Jeg var lige ved at råbe højt, men tog mig i det, for jeg fik lyst til at drille min kone lidt. Kort efter sagde hun henkastet, at der var vel som sædvanligt ikke nogen gevinst til os.
Næh, ikke noget særligt, svarede jeg, ikke andet end to ugers ferie i det rene luksus på Hawaii!
Hun kiggede lidt småfornærmet på mig og sagde, at det skulle jeg ikke spøge med. Jeg grinede og fortalte, at det ikke var en spøg, og at hun selv skulle have lov at tjekke lodsedlen.
Hun skreg af glæde, og nu ser vi meget frem til en eksotisk ferie.